Fuldkornsboller

Grove speltboller

Skønne fuldkornsboller bagt med minimum gær.

Dejlige boller til suppe. Jeg lavede fordejen klar om morgenen og lod den stå til eftermiddagen hvor jeg blandede reste ni og stillede dem klar til hævning så de kan serveres varme til aftensmaden. Jeg bager altid med speltmel, men de kan selvfølgelig også laves i alm. hvedemel og grahamsmel.

Man kan selvfølgelig også lave fordejen om aftenen og blande resten om morgenen og stille dem til hævning.

Fordi fordejen er hævet fra om morgenen er der minimum gær i i denne opskrift. Ved stuetemperatur tager det ikke længe for fordejen begynder at boble.

Udskriv opskriften

OPSKRIFT – Fuldkornsboller med minimum gær ca 12 stk

INGREDIENSER

OM MORGENEN (eller aftenen før de skal bruges)
10 g gær 
10 g salt 
200 g fint spelt mel (eller alm. hvede) 
2 dl koldt vand

EFTER 6-7 TIMER (eller dag 2)
650 g groft spelt mel (eller grahams hvede) 
3 dl koldt vand 
10 g salt

FREMGANGSMÅDE

  • Om morgenen røres gær, salt, mel og vand sammen og står i min. 6-7 timer
  • Derefter blandes resten af ingredienserne i skålen.
  • Dejen røres med dejkrog  i ca 10 min.
  • Form boller på silicone bageark eller bagepapir, dejen er stadig lidt klistret
  • Drys med lidt mel og dæk til med viskestykke
  • Lad dem stå og hæve omkring 3 timer
  • Tænd ovnen på 200°C 
  • Bag ved 200°C i ca. 15 min, til de er lysebrune. 

One thought on “Fuldkornsboller

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *