Marcipan er vel næsten julens vigtigste konfekt ingrediens, og tænk det er SÅ LET at lave det selv.
Jeg elsker december, det er så hyggeligt med gadelys, jule arrangementer og julekonfekt.
Sidste år var første gang jeg selv lavede marcipan, og det er bare så super let (hvis man altså har en foodprocessor eller blender)
Jeg har i år prøvet at lave en version med smuttede mandler og en med mandler med skal. Versionen med skal på bliver ret tør, men jeg fik alligevel noget godt ud af den da jeg blandede citron compound i og lavede disse citron marcipan kugler. Man kunne jo også prøve at blande noget andet i hindbær eller jordbær syltetøj måske ? eller måske bare lidt væske.
Jeg har valgt at søde med dadler, men man kan også bruge æblemos og sirup, og selvfølgelig kan man bruge flormelis hvis man er ligeglad med om det er naturligt frugtsukker eller ej.
OPSKRIFT – Hjemmelavet marcipan
INGREDIENSER
250 g smuttede mandler
4-7 dadler (efter behov)
Evt. en smule vand
FREMGANGSMÅDE
- Læg mandlerne i en skål og hæld kogende vand over og lad dem stå 5 min
- Hæld vandet fra mandlerne og hæld kogende vand på en gang til og lad den stå et par minutter
- Hæld vandet fra og smut mandlerne
- Put mandlerne i en foodprocessor og kør til de er helt fine
- Put dadler i og kør videre ( NB! husk at fjerne stenene)
- Det er selvfølgelig en smagssag hvor sødt man ønsker marcipanen, så put dadler i efter behov
- Hvis massen ikke samler sig tilsæt en lille smule vand (økologiske dadler er tit ret tørre)
- Tag massen op og form den, og put in lukket beholder og sæt i køleskabet.
- Massen bliver ret fedtet af olien fra mandlerne
Hvor længe tror du den kan holde på køl…? Vil gerne lave den nu, og først bruge til jul 😉 hvis den får lov til at stå sååå længe 😀
Hej.
Mit bud er ca 2 uger hvis beholderen er tæt, men den er jo ret fedtet af mandelolien så jeg tror ikke den når at tørre ud, så det går måske, det er jo jul lige om lidt 😉