Avocado-Pesto (mozzarella) Panini

avocado pesto panini

Min dreng er ret glad for Joe and the Juice sandwiches, og de er også super lækre, men vi har nu lavet vores egen versioner, der både er hurtig nem, lækker og meget billigere 🙂

Nogen gange må man godt lave noget hurtigt, let og lækkert og det synes jeg disse panini er. Selvfølgelig kan man bage brødet selv (der er masser af link til brød på min blog) og man kan lave sin egen pesto feks denne, men det er også ok engang imellem at købe og gøre alting super let 🙂

Vi bruger Pågens Rugklapper (som jeg egentlig synes er for søde, men min dreng elsker). Vi har dog også brugt små Øgo boller fra Netto, men alt kan bruges.

Sandwichene er nu blevet min drengs favorit mellemmad efter skole og inden fodboldtræning. Jeg har jo før beskrevet hvordan min dreng laver sin madpakke hver morgen (inspirationsbilleder af hans madpakke”kunstværker” her), men hvis vi har været ude om aftenen eller ikke har nogen rester han kan få med i madpakken, er dette også en super løsning for en dreng der synes rugbrødsmadder er kedelige. I starten ville han ikke have mozzarella på, han bestilte også uden i Joe ond the Juice, men nu kan han rigtig godt lide den med mozzarella.

snack sandwich
Først lavede jeg dem helt i brødristeren, men så kom jeg til at købe endnu en skøøøn køkkenmaskine. Jeg har længe drømt om en panini rister, og så fandt jeg Tefals snack collection jern, hvor man kan få 16 forskellige plader til, lige noget efter mit hoved. Jeg har haft den i nogle uger er er SÅ glad for den.

Tefal maskinen kan fåes i de fleste butikker og online, men check for den er tit på tilbud et eller andet sted, jeg fandt den selv på tilbud til en god pris (pladerne var også en god pris og endnu billigere når købt med maskinen) hos KitchenOne som jeg før har henvist til, du kan selv se her. Jeg har også sat et billede den ude i siden af min blog.

Udskriv opskriften

OPSKRIFT – Avocado panini

INGREDIENSER

1/2 Avocado
1/2 Tomat (eller 2 små cherry tomater, de har tit lidt bedre smag)
Pesto
Frisk mozzarella ost (smager også super uden ost)
Brød
Evt. friske basilikumblade

FREMGANGSMÅDE

  • Rist evt brødet først, åben den og klap den omvendt sammen (yderside mod yderside) og læg den i panini toasteren så midten bliver ristet (eller i en brødrister)
  • Skær avocado og tomater i skiver
  • Smør brødet med pesto
  • Fordel tomater og avocao oven på hinanden på brødet
  • Vil man have frisk mozzarella ost på, “nulres” det imellem tomat og avocadoen
  • Luk brødet og pres godt så det bliver fladt (mest vigtigt hvis det skal i brødristeren)
  • Enten put i en sandwich/panini presser eller i brødrister
  • Fold lidt madpapir omkring til at holde på 
avocado tomat

SaveSave

SaveSave

SaveSave

SaveSave

SaveSave

SaveSave

One thought on “Avocado-Pesto (mozzarella) Panini

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *