Vaniljekranse (Mormor Bittens)

Mælkefri vanillekranse

Dejlig sprøde og “de smager kanon godt” er kommentaren fra smagsdommer nr 1 (min dreng)

Til jul hører vanillekranse, de ser godt ud og de er sprøde og dejlige. Jeg mindes min mormor ved at bage flere af hendes og hendes mors opskrifter hver jul (selvom det er næsten 10 år siden min mormor døde, har jeg stadig (og bruger) både hendes grydeske og den strikkepind hun havde i sin køkkenskuffe til at stikke i kager for test).

For Glutenfri; jeg har endnu ikke prøvet dem i glutenfri version, men har haft rigtig godt held med at udskifte min speltmel med blå Finax i andre opskrifter.

Udskriv opskriften

OPSKRIFT – Vaniljekranse ca. 40 stk

INGREDIENSER

175 g Smør/Smørbar fra Naturli’ eller Fri fra Coop
175 g mel
60 g kartoffelmel (fåes selv i Netto)
125 g sukker
70 g meget finthakkede/blandede mandler (med skal)
1 stang vanilje eller 2 tsk vaniljesukker
1/2 æg (for Veganere: 1 tsk fiberHusk opløst i 2 tsk vand istedet for æg)
1 knivspids salt

FREMGANGSMÅDE

  • Bland alle ingredienser i en røremaskine
  • Skal dejen køres i en kødhakker stil den evt koldt et par timer (kun til kødhakker versionen).
  • Kør pølserne ud i kødhakker med specielt stjerne forstykke, del og sæt på bagepapir/silikoneark som ringe
  • Skal kagerne sprøjtes ud manuelt med tylle, skal dejen gerne være blød for at kunne presses ud. Den skal derfor ikke i køleskabet først og man skal ikke fylde posen for meget. Læg evt. posen et stykke tid på radiatoren inden brug.
  • Med tyllen laves ringe på bagepapir/silikoneark
  • Bag ca 8 min ved 200°C, til de er svagt lysebrune 
  
Hvis du mangler bageartikler, udstikkere, chokolade mm kan jeg anbefale de to netbutikker Bagetid og Bagebixen, de sælger bla. begge Callebaut chokolade som jeg bruger, samt en heeeel masse udstikkerforme, tyller mm. Jeg har også købt mine store chokoladesmeltere hos Bagebixen.
 
Alle skåle, fade og rekvisitter på billederne er fra mine søde naboer, den super cool vintage butik Habengood på Peter Bangsvej 110 (lige ved Peter Bangsvejen station). De er både på Facebook og Instagram.
 

SaveSave

One thought on “Vaniljekranse (Mormor Bittens)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *