Disse æbleskiver er bagt med gær og hæver derfor godt op og bliver flot runde.
Jeg kan rigtig godt lide svesker i æbleskiver nu, men som barn kunne jeg ikke lide dem, så både min farmor og mormor måtte bage to versioner, en med og en uden svesker.
Jeg synes det er er lettest at vende æbleskiverne med en strikkepind, og jeg bruger min mormors strikkepind til formålet, den har jeg arvet efter hende 🙂
OPSKRIFT – Æbleskiver 10 pander
INGREDIENSER
1/2 kg mel
5 æg
3/4 l mælk ( jeg har brugt både vand og rismælk, virker fint)
50 g gær
125 g smeltet smør/COOP Fri eller Nutana
1/4 tsk salt
Tilsæt evt 3 spsk sukker og 1/2 tsk kardemomme
Svesker til fyld
FREMGANGSMÅDE
- Ønsker man svesker start med at hælde kogende vand over sveskerne og lad dem stå
- Del æggene og stil æggehviderne til side i køleskabet
- Lun mælk og smør, når temperaturen er under 35°C tilsæt gæren
- Bland, mel, salt og æggeblommer og hælde mælke/smør blandingen over
- Rør det hele godt sammen, dejen er ret tynd
- Lad dejen hæve mindst 30 min
- Pisk æggehviderne
- Vend æggehviderne forsigtigt i dejen
- Hæld vandet fra sveskerne og hak dem en smule med en kniv og hav dem klar
- Smør æbleskivepanden
- Hæld dej til lidt under kanten
- Put en lille klat svesker i midten
- Så snart ydersiden er bagt nok, drej dejen 90 grader med en strikkepind eller gaffel
- Drej den derefter hele vejen rundt så det er en kugle
- Jeg synes det er sværere at få dem helt runde med sveskerne i midten
- Serveres med flormelis og evt. hindbærsyltetøj for dem uden svesker i
Hvis du mangler bageartikler, udstikkere, chokolade mm kan jeg anbefale de to netbutikker Bagetid og Bagebixen, de sælger bla. begge Callebaut chokolade som jeg bruger, samt en heeeel masse udstikkerforme, tyller mm. Jeg har også købt mine store chokoladesmeltere hos Bagebixen.