Citronmarcipan kugler

Marcipan med citron

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg elsker citron, så selvfølgelig måtte jo også prøve at lave en citron julekonfekt.

Jeg lavede min egen marcipan, denne opskrift og den version jeg prøvede med skal på mandlerne var blevet ret tør, men jeg bryder mig ikke om at smide mad og gode råvarer ud, så jeg fik den ide at blande et par spsk citron compound i, og det gjorde konsistensen blød og dejlig og smagen af citron er jo altid fantastisk :).

Jeg har selv købt Lemina citron compound i INCO, det en en flydende tyk masse der består af sukker, citronfrugtkød og saft. Forhandlerne siger at det evt kan bestilles igennem Specialkøbmanden, men det er et stort glas som man nok ikke får brugt, så jeg har givet mit alternative bud nedenfor.

Al mørk chokolade kan bruges, jeg bruger selv Belgiske Callebaut chokolade jeg køber i perler/poser. Nederst på siden har jeg link til to dejlige chokolade/bage webshops der forhandler Callebaut.

Udskriv opskriften

OPSKRIFT – Citronmarcipan kugler

INGREDIENSER

250 g marcipanmasse, lav den evt selv efter denne opskrift
1-2 økologiske citroner
Flormelis
Mørk chokolade
Revet økologisk citronskal til pynt

FREMGANGSMÅDE

  • Riv skallen 1-2 citroner og gem det
  • Press saften fra samme citroner og bland det med den revede skal
  • Bland evt lidt flormelis i for sødme
  • Ælt citronmassen ind i marcipanen
  • Rul til kuger
  • Dyp i mørk chokolade (se nedenfor for den perfekte temperering der giver blank chokolade)
  • Drys med revet citronskal
  • Opbevar dem køligt

CHOKOLADETEMPERERING – Mørk Chokolade

  • Varm halvdelen af chokoladen over vandbad til 45-50 °C (må ikke komme over 50 °C så krystallisere det)
  • Hæld resten af chokoladen i, og rør og rør og lad temperaturen falde til 29 °C
  • Hæld/Sæt evt derefter i chokoladesmelter og hold temperaturen konstant
  • Varm op til maks 31-32 °C , kommer temperaturen over 34 °C skal man starte forfra igen
Hvis du mangler bageartikler, udstikkere, chokolade mm kan jeg anbefale de to netbutikker Bagetid og K for Kage, de sælger bla. begge Callebaut chokolade som jeg bruger, samt en heeeel masse udstikkerforme, tyller mm.
Alle skåle, fade og rekvisitter på billederne er fra mine søde naboer, den super cool vintage butik Habengood på Peter Bangsvej 110 (lige ved Peter Bangsvejen station). De er både på Facebook og Instagram.

SaveSave

1 kommentarer til “Citronmarcipan kugler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *