Er man fan af kokos er denne is VIRKELIG VIRKELIG god, og jeg er selv blevet afhængig af den.
Både jeg selv og resten af min familie elsker is. For tiden eksperimenterer jeg med is uden mælk og fløde, men lavet på soya eller kokos. Denne is er lavet på det der hedder Kokoscreme som købes i en lille karton (cocos whip fra soyatoo), det fåes blandt andet i helsebutikker, Helsam.dk (leverer til helsebutikker) og matas.dk
NB. Jeg har endnu ikke selv prøvet at erstatte æg med Xanthan gum endnu, men har læst en masse om ægge erstatning og netop xanthan skulle være godt til is da det både er elastisk og modvirker krystalisering.
Jeg har en hel masse ismaskiner både med og uden kompressor, men efter jeg har fået købt mine Tovolo isbøtter er jeg blevet ret glad for bare at piske fløden til skum, vende resten af tingene i, og hælde det i bøtten og sætte den i fryseren. Fordelen ved “flødeskums metoden” er at isen bliver mere luftig og derfor kan være lettere at servere senere.
Udskriv opskriften
OPSKRIFT – Kokos Bounty is
INGREDIENSER
1 Karton Kokoscreme 300 ml
2 pasteuriserede æggeblommer (vegan enten udelad æg eller se nedenfor)
2 spsk vanilliesukker
Jeg har udeladt sukker da jeg synes kokoscremen er ret sød i sig selv, men man kan evt tilsætte 2 spsk flormelis
50-100 g hakket mørk chokokolade
2 dl kokosmel
FREMGANGSMÅDE MED ISMASKINE
- Bland alle ingredienserne i en skål
- Hæld blandingen i en ismaskine og start
- Kør til isen er færdig/ismaskinen stopper
- Ps. Bruges alm. æggeblommer skal hele massen først varmes til over 75 °C, og derefter afkøles
- For vegan version kan æg erstattes med Xanthan gum, opløs 1/4 tsk pulver i 1/2 dl vand. Lad det stå og trække lidt (NB! jeg har endnu ikke selv prøvet det)
FREMGANGSMÅDE UDEN ISMASKINE
- Pisk fløden med vanilliesukker til flødeskum
- Vend æggeblommerne i ( eller for vegan, Xanthan blandingen)
- Hæld i en bøtte eller form og drys evt med chokolade
- Sæt i fryseren