Tiden flyver, men det blev mange spændende rejser
Så er jeg tilbage for at passe denne blog lidt bedre, efter forrige års julekalender har her været lidt stille. Men nu skal jeg til at poste alle de billeder og gode opskrifter der ligger og venter. Mit mål er ihvertfald en ny opskrift en gang om ugen. Og en af de første jeg vil poste, bliver min “verdens bedste” chili con carne, tilpasset igennem flere år og elsket af mange børn 🙂
Efter 2 år med pænt meget rejseri, og rejser til eksotiske steder som Uzbekistan og Iran, endte 2016 med at blive et helt skørt rejseår for mig, både med arbejdsopgaver og med min familie og en “dannelsestur” til San Francisco alene med min søde dreng hvor vi spiste så meget god mad. Det blev både Flensburg, Barcelona, Skt. Petersborg, flere gange i USA og året sluttede med en længe planlagt 3 ugers familie tur til Dubai og Indien hvor vi også skulle besøge vores tibetanske familie (en 13 årig dreng vi har sponseret i 9 år, hans bror og hans onkel).
Mad er der jo heldigvis alle steder. Da jeg elsker at tage billeder og se billeder rundt fra verden, deler jeg her nedenfor et lille udvalg af årets mad billeder fra forskellige steder i verden. All den gode mad jeg har set og fået har selvfølgelig været en stor inspiration. Udover alle rejserne stod de sidste 4-5 måneder af året også på en kæmpe ombygning af vores hjem. Og nu, efter 12 år, har jeg endelig fået det nye køkken jeg har tegnet på igennem flere år, og er super glad for det. Det er også en god anledning for mig, til at få ryddet op i de mange mapper og små løse lapper med opskrifter jeg har alle steder, nu skal alt online på bloggen :).
Jeg nåede også at holde en del kurser for børn sidste år, både design og madrelaterede kurser….jeg har også i år holdt mini doughnnut workshop for børn, det gentager jeg i næste uge på Dyssegård bibliotek.
Men i år bliver ikke så meget rejseri, da jeg har gang i andre design projekter. Men den første uge af maj skal jeg på en madtur til Marakesh i Marokko, det glæder jeg mig til. Vi skal selv lave mad, style og fotografere.
Hvis nogen skulle føle sig inspireret til at rejse til Indien (kontrasternes land) kan jeg varmt anbefale Pushpinder, der arrangerede vores tur for os, selvfølgelig efter vores ønsker. Han går meget op i at alt skal være helt i orden, og alt på vores tur fungerede også perfekt. Han kan både hjælpe med at planlægge, eller man kan tage med på nogle af hans grupperejser. Hans hjemmeside kan ses her.
La Boqueria, skønt madmarked i Barcelona på Las Rambla tæt på vandet.
San Francisco er et mekka for mad og lækre restauranter. Her er det dog moderne diner mad, Spicy ahi tuna og garlic fries fra Gotts Roadside, findes både i Calistoga i Napa Valley og for enden af Market street i San Francisco.
Fisk fra Chinatown i San Francisco
Whole Foods i USA er bare er en fantastisk butik. Findes i storbyer i USA, og virkelig værd et besøg, de store i New York er SÅ FLOTTE.
Frokost-Business besøg hos Amerikansk it-firma. Fantastisk kantine med så mange slags mad. Her Indisk (pga af de mange indiske ingeniører) og sushi.
De flotteste pindemadder og kager serveret af stilfulde tjenere fra et af byens fineste hoteller i Sankt Petersborg, til fernisering på Kunsthåndværkerprisen på det Danske Kulturinstitut.
Den dyreste kop the med dadler til, indtages med min lille sheik på 148 etage og 555 meters højde i Burj Khalifa i Dubai
2 stk friskbagt Puri brød til ialt 2 kr, som de Tibetanske munke spiser det i Bylakuppe, det Tibetanske setlement tæt på byen Mysore i Indien. I området bor der 25.000 tibetanere deriblandt 5000 munke.
Her er køkkenet i vores guest house i Bylakuppe, hvor de havde meget travlt med at lave brød. De steges i olie i en stor dyb gryde.
På restaurant i Mysore med vores tibetanske “familie”, drengene elsker denne restaurant så vi gik med. Frisk blad der så bliver serveret på. Jeg indrømmer at her kiggede vi bare på, det var en af vores første dage indien, og vi stadig var noget nervøse for at blive syge.
Løgsælger fra det store marked i Mysore.
Skønne køkkenredskaber på det store blomster og grøntsagsmarked i Mysore (et besøg værd).
Mysore er 4 timers køretur fra Bangalore.
Festmiddag hos vores tibetanske familie, onkel har lavet mad til os hele dagen incl fine “momos” som er tibetanske dumpling. Han har kun 2 små kogeplader gemt i et skab, i sit værelse i klosteret han deler med en anden munk.
Helt fantastisk juleaften middag på Taj hotel i Kerela (Syd Indien) med alle slags mad og millioner af kokke, foregik udenfor på hotellets golfbane i 30 graders varme.
På køretur ned til sydspidsen af Indien kom vi forbi mange mad og fiskemarkeder
Her laves Dosa og puri og meget mere til morgenmad på et af Taj hotellerne i Sydindien.
På 2 dages tur med husbåd i Alleppey, var en af vores to dæksmænd også vores kok og fremstillede mange lækre retter i det lille bitte køkken. Det var noget af en kontrast til hotellerne, der alle havde gigantisk morgenmadsbuffet. Skal man nogensinde til Sydindien, Kerela staten, så er sådan en husbådstur virkelig en helt fantastisk oplevelse.
Flot opstillede grøntsager Mumbai marked
Nødder nødder nødder, der var en helt gang kun med nødder i Crawford market i Mumbai
Krydderier i Crawford market i Mumbai
Dette billede måtte med, fordi det bare er noget af det mest utrolige jeg har set, og det er jo også noget med mad :). I Mumbai bringer 5000 Dabawallas (mændene i hvidt tøj) 200.000 madpakker ud til folk på deres arbejde hver eneste dag. De henter dem hjemme hos konerne og transporterer dem ind til Mumbai centrum med tog, hvor de her sorteres foran stationen, derefter går eller cykler de ud med dem. Efter sigenende laver de ingen fejl, på trods af at de fleste ikke kan læse eller skrive, men de bruger et tal og nummer system. De holder foredrag for store virksomheder om deres enestående metoder, og har deres egen hjemmeside som kan ses her. Jeg kan også anbefale filmen “The lunchbox”, som er en romantisk film, hvor to mennesker mødes på grund af fejllevering af den daglige madpakke. Dette Dabawalla fænomen findes kun i Mumbai, ikke i andre Indiske byer.
Jeg er ikke vild med flymad, men har på de sidste ture bestilt Vegan mad, det har ikke være sindsygt spændende, men tilgengæld meget “gennemsigtigt” hvad man fik, her pasta med grøntsager, salat, frugt.
Og sidst men ikke mindst et billede fra mit nye køkken, der er alt det jeg altid har drømt om. Det har været en meget lang process at få det designet, jeg har tænkt meget brug og dagligt flow.
Hvis du vil se flere billeder af køkkenet og detaljerne, kan det ses på min design blog BUGIisland her