Chili con Carne med 6 krydderier

Chili con carne
Absolut verdens bedste Chili con Carne ;). Jeg har tilpasset denne krydderiblanding over flere år, og alle børn der kommer her i huset elsker denne chili der lugter af jul og smager efter mere.

Det er en rimelig hurtig ret at lave. Hvis jeg har planlagt i forvejen koger jeg altid selv kidney bønnerne, men forleden hvor vi bestemte det samme morgen, købte jeg dem på dåse i Netto :).

Jeg laver tit en dobbelt portion og fryser halvdelen ned. Vi spiser den over ris, da jeg ellers synes det er lidt for voldsom meget kød man får. Men elsker man kød kan man sagtens spise den uden ris. I USA på Mels dinner serverer de chili con carne over pommesfritter, meeeeen det synes jeg måske er lige lidt for meget :).

Forleden satte jeg to 11 årige drenge til at lave denne chili. Det gik også fint, de fleste dåser har selv-åbner håndtag på toppen, men det havde disse tomatdåser ikke. Det viste sig at min dreng aldrig havde set en dåseåbner før, og da han er venstrehåndet kunne han slet ikke få den til at virke. Efter en hård kamp, lykkedes det hans kammerat at få åbnet de to dåser :))

Der kan godt være en del væske i den færdige ret, men vi rører bare godt rundt inden vi hælder over risene. En dag jeg lavede med 3 dåser tomater tog jeg faktisk noget af væsken fra og brugte til at koge risene med 🙂

Udskriv opskriften

OPSKRIFT – Chili con Carne 4 personer

INGREDIENSER

500 g hakket oksekød
1 stort løg hakket fint (evt i mini blender)
1 /2 helfeds hvidløg eller 2 1/2 fed
1-2 dåser bønner  eller 2 1/2 dl tørre bønner lagt i blød natten over og kogt i let saltet vand
2-3 dåser flåede tomater
2 spsk olie til stegning
Krydderier:
2 1/2 tsk kommen (IKKE spidskommen)
1 spsk oregano
2 tsk kanel
1/2 tsk nelliker (pulver)
1 spsk paprika
evt. 3/4 tsk chili
3/4 tsk salt
1/2 tsk peber
Kogte ris

FREMGANGSMÅDE

  • Start med at riste alle krydderierne i en lille gryde, rør godt se de ikke brænder på
  • Blend krydderierne i mini hakker eller krydderikværn (alternativt rist kun kommen og knus dem i morder)
  • Knus hvidløg og hak løg -Jeg putter hvidløg i min mini hakker (hører til stavblender) og derefter stykker af løg, som jeg bare giver en lille smule
  • Svits løg og hvidløg i olie
  • Hæld kødet i gryden og brun det let sammen med løg og hvidløg
  • Hæld krydderierne i og rør rundt med kødet
  • Til sidst tilsættes de hakkede tomater
  • lad det hele simre i 45 min
  • Hæld bønnerne i og lad simre 15 min mere
  • Spises over kogte ris
  • Kan serveres med revet ost (her har jeg selv brugt bøffelost) og evt. taco chips til

Drenge åbner dåserChili con carne med revet ost

SaveSave

1 kommentarer til “Chili con Carne med 6 krydderier

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *