Frisk og sund eftermiddagssnack
Dette er en meget nem lille eftermiddagssnack med friske æbler og ristede hasselnødder.
Jeg skærer bare et æble i små tern og hælder ca 20 g ristede hakkede hasselnødder over.
Jeg køber økologiske ristede og hakkede hasselnødder i INCO, men kan se at Økologisk Supermarked har nogle ristede, men ikke hakkede her. Ellers vil jeg anbefale at man selv rister hasselnødder ved at bage dem i ovnen til de får den lidt “Nutella agtige smag” og bagefter hakker dem med kniv eller let i køkkenmaskine, men ikke for meget så det bliver til pulver. Man kan lave en stor portion, og gemme dem i et glas til næste gang 🙂