Schweizerpastiller er forbløffende lette at lave og smager ligeså godt som AfterEight
Jeg har i år lavet to forskellige slags, en med den sædvanlige chokoladedut på toppen, men også en hvor jeg har dyppet dem helt i mørk chokolade. Især de helt chokoladedækkede blev rigtig godt modtaget, for min mand udbrød: “Jamen de smager jo helt professionelt”, det var vist et kompliment 🙂 og min dreng er helt vild med dem, fordi han synes de minder om Mentos.
Jeg lod min dreng og hans kammerat lave deres egen portion til at modellere spiselige figurer i, den ene var med citron og den anden med karamelsmag, så man kan sagtens tilsætte andre smage, men jeg synes stadig at pebermynte smager bedst.
Her ælter jeg flormelismassen, den skal have en lækker blød konsistens.
OPSKRIFT – Schweizerpastiller
INGREDIENSER
2 Pasteuriserede æggehvider svarende eller 60 g (hvis man bruger Nettos i flaske)
450-500 g flormelis
1 flaske/ 38ml Dr. Oetkers Naturlig Pebermynteekstrakt
FREMGANGSMÅDE
- Hæld æggehviderne i en stor skål
- Tilsæt flormelis lidt efter lidt og rør
- Tilsæt pebermynte essenen til ønsket smag
- Til sidst ælt med hænderne til det har en fast konsistens
- Rul til små kugler og mas dem lidt flade ovenpå
- Stil dem til at hærde i nogle timer
- Sæt en klat smeltet mørk chokolade
- Eller vend dem helt i mørk chokolade og stil dem på bagepapir/silikonebagemåtte
- Jeg har ikke selv prøvet det, men den super lette løsning (uden smeltet chokolade) er at sætte en chokoladeknap på toppen med det samme inden pebermyntemassen stivner
CHOKOLADETEMPERERING – Mørk Chokolade
- Varm halvdelen af chokoladen over vandbad til 45-50 °C (må ikke komme over 50 °C så krystallisere det)
- Hæld resten af chokoladen i, og rør og rør og lad temperaturen falde til 29 °C
- Hæld/Sæt evt derefter i chokoladesmelter og hold temperaturen konstant
- Varm op til maks 31-32 °C , kommer temperaturen over 34 °C skal man starte forfra igen
Her har jeg brugt den enkle version med at sætte en færdig chokoladeknap i hver.
Hvis du mangler bageartikler, udstikkere, chokolade mm kan jeg anbefale de to netbutikker Bagetid og Bagebixen, de sælger bla. begge Callebaut chokolade som jeg bruger, samt en heeeel masse udstikkerforme, tyller mm. Jeg har også købt mine store chokoladesmeltere hos Bagebixen.