Brasede kartofler med det samme
Jeg ved godt at det ikke er svært at lave brasede kartofler, men læste selv dette tip i et Idenyt blad for mange mange år siden, og det bliver brugt flittigt hjemme hos os hvor kartofler er favorit tilbehør.
Disse smager altid godt, jeg synes nemlig at brasede kartofler lavet af kogte kartofler fra dagen i forvejen tit har en grim smag jeg ikke bryder mig om.
Udskriv opskriften
OPSKRIFT – Brasede kartofler
INGREDIENSER
Kartofler
Salt
FREMGANGSMÅDE
- Skær kartofler i firkanter eller skiver alt efter ønske (jeg skræller dem ikke)
- Put kartoflerne i vand tilsat salt (salten er vigtigt så de ikke koger ud)
- Kog dem i ca 10 min
- Hæld op i en si og lad dem dryppe af
- Varm en pande med fedtstof, jeg bruger en blanding af smør/fri og olie
- Steg kartoflerne til de er gyldne brune
- Drys evt. med rosmarin