Jeg er her endnu 🙂 – har lige skulle samle mig efter mange hektiske måneder, men nu er jeg tilbage med masser af opskrifter de næste par uger.
Mit efterår var ret rejse-tosset med rejser, arbejde og messer i flere lande.
Først var det en spændende tur til Iran, der kommer opskrifter derfra da jeg også har købt køkkenreskaber der. Jeg var både ude og spise hos nogle normader der lavede mad i et telt, men var også hjemme og lave mad sammen med en familie hvor madlavningen og middagen foregik på gulvet, meget spændende og anderledes altsammen. Der var skønne krydderier og madvarer i bazaren.
Derefter et arbejdsprojekt med en design udstilling i Sankt Petersborg. Det er meget underligt med en helt anden skrift, jeg havde svært ved at gennemskue forskellen på de 5 forskellige slags havregryn de havde i supermarkedet 🙂
Og så var der en messe i Milano, men først et par dage i Bologna med mand og barn hvor vi den ene aften var på pastakursus hos CIBO – Culinary Institute of Bologna. Det var kun os og en fyr der viste hvordan man laver pasta. Bagefter spiste vi vores egen pasta med valg af sauce i deres tilhørende restaurant, det var meget sjovt, og Italien er altid dejlig, og vi fandt en rigtig lækker restaurant lige ved vores hotel.
December endte så helt tosset da jeg havde udfordret mig selv til at lave en BUGInamnam- jule-godtekalender med en daglig opskrift. Det var en noget større opgave end jeg først havde regnet med, og det hjalp heller ikke på projektet at jeg først besluttede mig for at gå i gang d. 30 november, og jeg skulle rejse til New York d. 18 december, så jeg havde travlt. Jeg skulle lave alting og fotografere og skrive plus have de sidste 7 opskrifter klar inden afrejse til New York….puhaaaaa……jeg var også næsten ved at blive skilt et par gange undervejs, fordi køkkenet simpelthen forsvandt flere gange i processen.
New York i december var som altid skøn og inspirerende, og så flot i med udsmykninger alle steder.
Jeg var selvfølgelig også forbi den altid imponerende NYcake butik der sælger alt til bagning, forme, farver, fondant, krymmel etc etc. Er man glad for at bage et er det must at gå forbi. Jeg kan også anbefale at gå i en af Wholefood butikkerne i byen, alting derinde er bare SÅ lækkert (men også dyrt). Der ligge bla en stor en i Chelsea på 250 7th Ave.
I februar havde jeg en fantastisk tur til Barcelona, og der kan jeg virkelig anbefale det store madmarked La Boqueria der ligger på Ramblaen. Alting ser så indbydende ud, frugt, fisk, kød, chokolade etc
I januar var jeg censor på en designuddannelse, jeg havde nogle freelance opgaver, og som altid har jeg ordre i min webshop BUGIstudio som jeg skal trykke, så tiden er fløjet og nu har vi allerede marts måned. Men selvom jeg har samlet kræfter efter julekalenderen 🙂 har jeg alligevel lavet masser af mad-eksperimenter, skrevet opskrifter og taget masser af billeder. Og nu går jeg i gang med at poste nogen af de næsten 40 opskrifter det er blevet til, ikke en om dagen men lidt i temaer tror jeg. Der er desserter, aftensmad, snacks, inspirations ting, kager og min mormors fødselsdags boller 🙂
Jeg er også kommet til at købe en enkelt ny lille køkkenmaskine, men den har 12 forskellige funktioner 🙂 den hedder Tefal snack collection. Opskriften i morgen er lavet på maskinen, som min dreng også er meget begestret for fordi den kan så meget forskelligt 🙂 …..den slår selvfølgelig ikke helt min dejlige Kenwood Cooking Chef som jeg bruger dagligt til et eller andet, meeeen den er nu også blevet brugt flittigt.
Den lille update blev vist lidt lang, men nu må jeg i gang med at redigere de sidste billeder og skrive lidt opskrifter 🙂