Så blev vi endelig færdig med vores ombygning og jeg er super glad for det. I badeværelset er temaet sort-hvidt samt det geometriske mønster på de marrokanske gulvfliser som jeg har brugt både i vinduesfolier og bademåtte.
Vi er allerede super glade for bruse-badekarret fra Strømberg & Fischer. Spejlskabet er også rigtig praktisk med masser af plads, men ikke for dybt. Og skønt med varme håndklæder der hænger på kroge på den store papirclips håndklæderadiator.
Spejlskabet er kæmpe stort, men det fladeste jeg kunne finde så det ikke rager så meget ud. Vi ville have et med strøm i, så tandbørsterne kan stå inde i skabet. Vi har sat en extra stikdåse i, men ingeniøren i huset har bagefter boret huller og trukket skjulte ledninger så alle 3 tandbørster nu står pænt på rad og række, og elektrikeren har trukket strøm, så lyset i siderne af skabet tændes på væggen, samtidig med at der altid er strøm inde i skabet 😉
Samme mønster på gulv og bademåtte.
Gulvet har voldt en del problemer da fliserne var ret forskellige i højden, men synes de er flotte.
Jeg har brugt flisemønsteret i en mat vinduesfolier jeg har skåret.