2 ingredienser og vand, så bliver det vist ikke lettere 🙂
Jeg elsker lugten af brændte mandler når man går inde i byen eller i Tivoli, men de er jo så utrolig lette at lave selv at jeg aldrig køber nogen, 2 ingredienser og vand er jo rimelig let at gå til.
Jeg kan bedst lide den helt klassiske model, men mange kan godt lide at drysse dem med kanel eller lakridspulver, så det er også en mulighed.
De er også perfekte som en lille værtindegave eller til en sød lille godtepose. På billedet har jeg vendt dem i lidt flormelis.
Udskriv opskriften
OPSKRIFT – Brændte Mandler
INGREDIENSER
200 g mandler
2 dl sukker
evt. 1 tsk vanillesukker
2 dl vand
FREMGANGSMÅDE
- Bland vand, sukker og evt. vanillesukker i en pande og hæld mandlerne i
- Tænd for panden, varm op og rør i mandlerne
- Rør i mandlerne, efter ca 10 min begynder vandet at fordampe og sukkermassen bobler
- På et tidspunkt hvor alt vandet er fordampet bliver sukkeret tørt og i klumper, det er ikke en fejl
- Skru evt en smule ned for varmen og bliv ved med at røre til de tørre sukker begynder at smelte
- Når sukkeret er smeltet tag mandlerne op og fordel med en gaffel på bagepapir eller silicone bolchemåtte
NB! bagepapir duer ikke, da de klistrer fast til papiret. - Man kan til sidst vende dem i lidt flormelis hvis man vil have et hvidt “snelook”
- Man skal også passe på ikke at gi’ mandlerne for meget varme, da de godt kan blive for brændte
Hvis du mangler bageartikler, udstikkere, chokolade mm kan jeg anbefale de to netbutikker Bagetid og Bagebixen, de sælger bla. begge Callebaut chokolade som jeg bruger, samt en heeeel masse udstikkerforme, tyller mm. Jeg har også købt mine store chokoladesmeltere hos Bagebixen.
Alle skåle, fade og rekvisitter på billederne er fra mine søde naboer, den super cool vintage butik Habengood ). De er både på Facebook og Instagram.