Det perfekte madkasse system (synes jeg)

Mon Bento madkasser

Meget funktionelt og holdbart madkasse system

Jeg deler dette og håber at andre kan få ligeså meget glæde af MonBento madkasserne som vi har haft de sidste 3 år. Jeg ved godt, at alle nok ikke kan være lige så heldige som os, at de kan få deres barn/børn til at lave deres egen madpakke hver morgen, men man ved jo aldrig 🙂 – Jeg har postet nogle eksempler i et indlæg her

Da min dreng (med kælenavnet BUGI) startede i skole i 2012, ville jeg gerne fra starten indføre en ordentlig og lækker madpakke “kultur”. Jeg ved at han ligesom jeg hellere vil have rester fra dagen før end rugbrødsmadder. Og da jeg var i Japan for mange år siden købte jeg en madkasse i to lag, jeg selv elsker og tit har brugt til mad. Så jeg ledte på nettet efter japanske Bento bokse, og fandt det franske system MonBento (inspireret fra japan). Madkassen er rigtig lækker kvalitet og indeholder ikke phthalater.

Da den var slidt op og jeg skulle købe en nu fandt jeg ud af at den første firkantede model vi havde var udgået, og istedet var blevet en aflang model i to lag (der passede meget bedre i tasken), og at jeg faktisk kunne købe dem meget billigere i Danmark hos Manillo, du kan se madkasserne her. Hvis du ønsker en af de udsolgte farver, prøv at skrive til dem, de plejer at være meget søde til at tage ting hjem og jeg ved de er i gang med en omlægning.

Vi har så efterhånden investeret i 3 sæt med 2 lag i hver, for min dreng har en meget god appetit, og som regel har han 4 lag med, men nogen gange 5 lag. Vi kan også godt lide at have et ekstra lag der er rent til dagens aftensmad, så for os er det fint at have 3 sæt. Jeg tænker dog de fleste kan nøjes med mindre :). Jeg har syet en pose til madkassen af en nylon gymnastikpose med snor for oven, og elastikken er fra den gamle firkantede kasse. Skal man køre med ligeså mange kasser som os, skal man nok sy to af de elastikker sammen der kommer med en 2 lags madkasse 🙂

Vores system er ganske enkelt, et lag fylder vi med rester fra aftensmaden og sætter i køleskabet, de andre lag er med frugt og grønt og små snacks. Laver vi pizza eller burgere laver jeg altid et par små pizzaer der passer i størrelsen eller en aflang burgerbolle. Har vi ikke spist hjemme, får han enten en bolle, noget knækbrød eller noget pasta vi koger om morgenen. Han vil meget hellere have disse ting med, selvom han ikke kan varme maden i skolen (madkassen kan ellers godt tåle mikrobølge og opvaskemaskine).

Madkassen kan købes direkte hos Monbento i Frankrig via deres hjemmeside. Jeg har selv bestilt dem fra Frankrig uden problemer første gang jeg købte nogen. Hvis man helst vil købe dem i DK findes der også nogle forhandlere, bare prøv at google “monbento madkasser”

MonBento med bestik
Her eksempel på madakke, bestikket passer til låget af madkassen.

Siden 1. klasse har han selv stået for alle frugt og grønt lagene, han står selv op kl 6.15 og går i gang, og hygger sig med at vaske og snitte og gøre det hele klar. Jeg synes jo hans madpakker næsten er kunstværker og har postet en masse i næste indlæg. Det er også dejlig let for os (hans forældre) for han har næsten lavet det hele inden vi er stået op. Han meget bevidst om hvad han spiser, og også lidt “sippet”  hvis en avocado har forkert farve, eller vindruerne ikke er helt hårde så vil han ikke spise dem, men jeg synes det er godt at være bevidst om hvad man putter i munden :).

1 kommentarer til “Det perfekte madkasse system (synes jeg)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *