Verden rundt om natten

Så er aller sidste del af vores ombygning ved at være på plads, detaljerne i vores soveværelse med fly og verdenskort.

Væggen for enden af sengen er et verdenskort så man kan ligge og drømme og planlægge sin næste rejse, og jeg er super glad for det det. Det var dog absolut helvede at sætte de 4 paneler op, og det lykkedes heller ikke 100% perfekt.

På vinduerne har jeg igen skåret mat folie, vores hus har en høj kælder og derfor er vinduerne i stueetagen højt oppe, og man kan ikke kigge lige ind, men jeg synes alligevel det er rart med lidt afskærmning.

Fly mønsteret som jeg nu også har fået trykt på hørpuder stammer oprindelig fra en design opgave jeg lavede for Miami International airport for mange år siden. Det var design til vævede stolebetræk, og som man kan se flyver alle fly ud fra Miami. Jeg har dog nu lavet lidt om på designet ved at fjerne de streger der oprindeligt gik fra Miami og ud til hvert fly :). Husker mit møde med alle i lufthavnen, design, rengøring mm og tænkte at jeg aldrig ville kunne finde p ået design alle kunne lide, men alle kunne jo forholde sig til at alle fly kom ud fra deres lufthavn, så det gik godt 🙂

Nedenfor to af utallige versioner af design forslag til Miami opgaven. Billedet til venstre er den endelige version, det er dog kun den grafiske fil, det var vævet meget diskret tone i tone i blå. Men når man sender filen til væveriet ser det sådan ud, en farve for hver slags vævning, hvid, rød og sort.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *