En rigtig sjov ting at lave med børn, min dreng og jeg har døbt dem Meteorsten
Fordi disse skumfidus kugler er rullet i lakridspulver synes vi de ligner sten, vi synes også meteorsten er er sjovt navn fordi stenene ikke vejer noget 🙂
Skumfidus/marshmallows er en rigtig sjov ting at lave, der er noget kemi professor over processen med at lave dem, og den måde konsistensens ændrer sig på, derfor er det sjovt for børn og barnlige sjæle som mig :). Massen kan være svær at styre når man skal sprede den ud, men i denne version hvor man ruller klumper kan alle aldre være med.
Man kan tilsætte smag efter eget ønske, her har vi lavet dem med lakridskoncentrat, men man kan bruge alle smags koncentrater og der findes mange naturlige. Jeg bruger aldrig selv syntetisk smag eller farvestoffer i mine mad og kager.
OPSKRIFT – Marshmallow/Skumfiduser
INGREDIENSER
2 pakker husblas (20 små ark)
400 g sukker
200 ml vand / 2 dl
Flormelis eller druesukker til at rulle i
Lakridspulver til at rulle i
1 flaske lakrids koncentrator (har her brugt Tørsleffs)
Andre smags forslag:
Korn fra en vaniljestang eller 2 spsk vanilje sukker
2-3 spsk Rå lakridspulver fra Bulow
1 lille flaske karamel ekstrakt fra Øtkers
FREMGANGSMÅDE
- Opløs husblas i vand, sænk en plade ad gangen ned i vandet så de ikke klistrer sammen (ca 10 min i vand)
- Drys en bageplade eller silikoneark godt med flormelis og noget lakridspulver så det er klar
- Bland vand og sukker i en gryde og opvarm
- Rør i sukkermassen og opvarm til ca 130°C så alt vandet er fordampet
- Vrid vandet fra husblasen og hav den klar
- Når sukkermassen er kølet lidt ned til omkring 100°C starter man med at piske
- Put husblasarkene i under piskningen
- Pisk massen i 10 min til den bliver meget “fluffy” og hvid
- Spred massen hurtigt ud på bagepladen med en paletkniv, drys med flormelis og lakrids
- Tag flormelis på hænderne og tag stykker af massen op og form “meteorstenene” en ad gangen
- Rul i blanding af flormelis og noget lakridspulver
- Stil kugler i køleskabet i et par timer
- Opbevar i en lukket/lufttæt beholder