Lune Æbleringe

Æbleringe med flormeles

Æbleringe bliver min sidste æbleopskirft i denne æblesæson, for nu har jeg brugt vores sidste æbler, men de er en lækker lun og lidt anderledes dessert.Jeg husker dem fra min barndom, og skulle så lige prøve hvordan de egentlig smager. Jeg synes de var meget lækre, men tror jeg næste gang vil prøve dem med hjemmelavet is til.

I morgen tidlig flyver jeg på en uges opdagelse i Iran. Jeg håber også at finde inspiration til en masse spændende madopskrifter dernede 🙂

Udskriv opskriften

OPSKRIFT – Æbleringe

INGREDIENSER

Æbler
Rapsolie til friture
Beignet dej:
2 æg
1 1/2 dl mælk (selv bruger jeg laktosefri)
En knvispids salt
ca 100 g mel, spelt, glutenfri eller alm hvedemel

FREMGANGSMÅDE

  • Bland beignetdejen så den er som en lidt tyk pandekagedej
  • Skræl æbler og skær dem i tynde skiver
  • Fjern kærnehuset (Jeg brugte en lille kageudstikker)
  • Hæld et par cm olie i en gryde og varm den op til ca 170°C
  • Vend æblestykkerne i biegnet dejen
  • Tag et æblestykke op ad gangen, lad det lige dryppe af og så direkte ned i olien
  • Steg dem og vende dem til de er brune
  • Læg stykkerne på køkkenrulle for at suge lidt fedt
  • Køl dem en smule
  • Drys med flormelis
  • Server evt med kold vaniljeis 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *