Glutenfri panerede hornfiskefileter

Glutenfri paneret hornfisk

Alternativ panering til rugmel der normalt bruges til hornfisk

Vi har vores dejlige sommerhus på Orø lige ved havnen, og har de sidste par år forsøgt at fange hornfisk. I år lykkedes det min mand at fange 3 fisk sidste weekend. Jeg vil også fange nogen så jeg må ud igen i weekenden. Sæsonen er fra ca. 15. april – 15. juni.  Man kan selvfølgelig også bare købe hornfisk hos fiskehandleren, men har man børn og en gammel fiskestang er det en sjov aktivitet 🙂 fishing2015 Det er nemlig en rigtig børnevenlig fisk at fange, dels fordi der ofte er så mange fisk på en gang at der er stor chance for fangst, og dels fordi man bruger silkesnore og ingen spidse kroge, som gør det muligt for selv mindre børn. En Silkesnor eller silkekrog er noget fin tråd man sætter på fiskestangen. Fisken har et langt “næb” med meget små tænder der sætter sig fast i silkesnoren. parteretfisk Min dreng og mand er rimelig hysteriske med fiskeben, og hornfisk er jo kendt for deres blå-grønne ben og dem ville de slet ikke udsættes for, så jeg blev nød til at filettere fiskene. Har kun tidligere fileteret skrubber, men aldrig selv skåret alt ud af fisken før, men det gik faktisk ok. Normalt panerer man dem i rugmel, men jeg vendte dem i kikærtemel som og godt med salt og peber. Man kan også lave en blanding af Kikærtemel og risflager som den jeg bruger til mine kyllingenuggets, men jeg havde ikke selv flere risflager og brugte denne gang kun kikærtemel, og det blev også lækker.panering Både økologiske risflager og kikærtemel kan købes i helse butikker og større supermarkeder. Hvis du hellere vil handle på nettet kan begge dele feks købes hos  ØkologiskSupermarked.dk eller Helsebixen.dk, de har begge flere varianter af begge produkter, lav en søgning på “kikærtemel” og “risflager”.

Udskriv opskriften

OPSKRIFT – Glutenfri panerede hornfiskefileter

INGREDIENSER

Hornfiskefileter
Kikærtemel
(Den mest kendte panering for hornfisk er at vende dem i rugmel, men så er de ikke glutenfri)

FREMGANGSMÅDE

  • Hæld kikærtemel plus slat og peber på en tallerken og bland
  • Vend og pres fiskestykkerne ned i kikærtemelen, du behøver ikke at bruge, æg eller mælk først.
  • Hæld et par cm olie på pande og varm op (jeg bruger økologisk rapsolie)
  • Steg stykkerne, vend dem med en tang eller madpincet
  • Læg dem på køkkenrulle til at suge fedtet
  • Tilsæt evt lidt extra salt inden servering

Lav dem til aftensmad, med friske kartofler eller bare som en lille sund fiske snack om eftermiddagen 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *