English muffins

Engelish muffin opskrift
English muffins bagt på grillplade eller pande

Jeg elsker udendørs madlavning, og i år vil jeg også prøve at bage mest muligt udendørs. Denne opskrift har jeg allerede brugt to gange her i maj måned, og min dreng der ellers er ret glad for grove boller spiste 5 til morgenmad i går, så de er klart “børnegodkendt”.Da vi er glade for varmt brød til morgenmad i vores familie, passer den koldhævede version bedst til os, for så er man klar til at bage ligeså snart man står op fremfor at vente en times tid på hævning.Opskrift på english muffins bag på grill Jeg har investeret i både en rund støbejerns pizzaplade og en plade til grillen. Pladerne er perfekte at bage på, og den runde Pizzaplade er også rigtig god til at stege kartofler og grøntsager op og servere direkte på bordet. Opskrift på english muffins
Udskriv opskriften

OPSKRIFT – English muffins

INGREDIENSER

500 ml vand

25 g gær (hvis dejen koldhæves er 15 g nok)
70 g blødt smør eller raspolie
1 1/2 tsk salt
ca 800 g hvidt mel spelt- eller hvedemel
evt lidt mere med til dejen ikke klistrer Majsmel til at strø på pladen (alm mel kan også bruges)

VERSION 1- KOLDHÆVNING

  • Bland salt, vand og gær
  • Hældt mel og smør i
  • Ælt eller kør i røremaskine til dejen er lækker blød og ikke klistre
  • Rul ud på et melet bord i ca 1 cm tykkelse
  • Stands ud med er glas eller kagestykker
  • Læg dem på silikoneark/bagepapir drysset med majsmel
  • Stil til hævning til næste morgen
  • Bages på en plade i opvarmet grill ca 10 min på hver side.
  • Har man ikke en grill kan de bages på en stegpande istedet

 VERSION 2 – ALMINDELIG HÆVNING

  • Bland salt, vand og gær
  • Hældt mel og smør i
  • Ælt eller kør i røremaskine til dejen er lækker blød og ikke klistre
  • Stil til hævning en times tid eller koldt til næste morgen
  • Rul ud på et melet bord i ca 1 cm tykkelse
  • Stands ud med er glas eller kagestykker
  • Læg dem på silikoneark/bagepapir drysset med majsmel
  • Stil til hævning en times tid
  • Bages på en plade i opvarmet grill ca 10 min på hver side.
  • Har man ikke en grill kan de bages på en stegpande istedet
opskrift på English muffins
Deles og spises direkte eller ristes i brødrister.