Små lækre glutenfri pandekager til morgenmad eller blinis til frokost, bagt af majs og rismel.
Nu er det påskeferie, men man skal jo ikke gå ned på udstyr eller mad i ferien, og da jeg elsker køkkenmaskiner har jeg taget mit sjove Tefal Snack jern med i sommerhus :). De sidste 3 dage har jeg eksperimenteret med forskellige små glutenfri pandekager til morgenmad. Min dreng og jeg var helt enige, de var klart bedst i dag, så det er den opskrift jeg deler.
I forgårs lavede jeg dem med halv rismel og halv boghvedemel, men boghvede har en lidt speciel smag synes jeg og dem var vi ikke helt vilde med. I går prøvede jeg med ren rismel, men det var ikke nogen succes meget tunge. Jeg tror til gengæld sagtens at man kan bage dem af ren Maizena hvis man gerne vil lave dem lige nu 🙂 og skal have noget mel man kan købe i alle supermarkeder.
Det vigtigste for at få dem lette, er dog at man pisker æggehviderne, jeg tror faktisk slet ikke bagepulveret gør noget når det ikke er hvede eller speltmel, så de piskede æggehvider gør virkelig underværker. Jeg endte faktisk med at tilsætte en lille smule extra piskede æggehvider til denne opskrift, da jeg vist ikke havde fået æggehviderne vendt helt ned i bunden af min blender og pandekagerne begyndte at blive ret tunge/faste i det. De to andre dage havde jeg ikke pisket æggehviderne, og de blev SÅ tunge, men disse var super lækre og lette.
hvis du vil se andre ting man kan lave på min snack maskine, har jeg Her samlet andre opskrifter jeg har lavet på maskinen 🙂 – og nej ikke reklame for Tefal, jeg har selv betalt maskinen, men er bare en maskinnørd der gerne deler når jeg er begejstret for noget.
OPSKRIFT – Glutenfri Blinis-minipandekager 18-20 stk
INGREDIENSER
FREMGANGSMÅDE
- Æggene deles
- Æggehvider piskes
- Resten af ingredienser incl. æggeblommerne blandes (jeg bruger altid blender som jeg så kan hælde dejen fra)
- Vend æggehviderne i dejen
- Varm en pande (der findes også blinis pander) og put fedstof på eller smør pladerne på Tefal Snack jern
- På panden hældes en lille smule dej ud, vendes og bages på begge sider, I blinispande fyldes hullet og i de vendes, og i Tefal Snack jernet hældes dejen i hvert rum indenfor kanten, luk og bag til den lyser grønt
- NB! Den sidste del af min dej begyndte at blive meget tynd og pandekagerne blev tunge, så jeg piskede en smule mere æggehvide og tilsatte (jeg har altid æggehvider på flaske fra Netto i køleskabet).
- Serveres f.eks. med ahornsirup, Nutella, frisk frugt til morgenmad eller laks til frokost
1 kommentarer til “Glutenfri Blinis-minipandekager”