Så dejligt med friske boller hver morgen
Denne opskrift har jeg snart lavet i mange varianter, med og uden kerner, med og uden frø på, og ligemeget hvad så er det altid lykken med varme friskbagte boller til morgenmad. Jeg bruger ikke opskriften mere, jeg husker at forholdet 6 dl vand, 25g gær og 1 1/2 tsk salt er godt, og så hælder jeg mel i til jeg synes konsistensen er rigtig. Denne version er bagt af groft økologisk speltmel som Netto nu har fået som standard (jeg bor 100 m fra en Netto og kender der sortiment ret godt). De er vendt i økologisk birkes, som jeg synes gør dem sådan rigtig morgenmads, rundstykke agtige.
OPSKRIFT – Koldhævede Morgenmadsboller
INGREDIENSER
25 g gær
6 dl koldt vand
En sjat olie (jeg bruger rapsolie)
1 1/2 tsk salt
650 g mel (go wild her, evt udskift noget mel med kerner)
FREMGANGSMÅDE
- Bland først salt, gær og vand og derefter hældes melen i
- Rør grundigt til den har grød konsistens, og stil koldt til hævning natten over
- Tænd ovnen på 200°C
- Hæld birkes i en lille ikke dyb skål (jeg bruger en kinesisk suppe skål) eller dyb tallerken.
- Tag en klat dej op med to skeer og vend i birkes.
- Sæt på pladen
- Bag ca 20-25 min ved 200°C