Mini doughnuts

Mini doughnuts

Små fine doughnut med pynt ser bare utrolig festlige ud 🙂

Ja så kunne jeg ikke vente længere, og måtte prøve en plade mere til min nye Tefal snack maskine, nemlig mini doughnuts. De kan selvfølgelig også bages i andre dougnut maskiner.

Jeg har testet to forskellige versioner dej, den første en mere basis dej jeg lavede i går, jeg var ikke helt tilfreds med den, så i dag lavede jeg en anden med langt mere fedtstof i, og derfor mere kagelækker synes jeg. Min mand er dog rimelig begejstret for den første opskrift og synes de er som dem man får til morgenmadsbuffet på hoteller, men min dreng (den lille mad nyder) synes klart bedst om dej nr 2 med mest fedtstof i.

Men hvis man laver dem med børn for at de kan pynte tror jeg den første dej er helt fin, men vil man lave nogle mere lækre kager vil jeg lave dej nr. 2.

Den ene portion dyppede jeg i cacaoglasur og i den anden portion dyppede jeg i en rest smeltet mørk chokolade. Man kan jo pynte med alt muligt, men da jeg ikke er til farvet mad har jeg holdt mig til naturlige drys som nøddekrokant, tørret jordbær og kokos.

Udskriv opskriften

OPSKRIFT – Mini Doughnuts

INGREDIENSER Opskrift I ca 24 stk

300 g mel ca. 5 dl
1 tsk bagepulver
knivspids salt
1.5 dl mælk/soyamælk eller vand
2 piskede æg
1.5 dl sukker
2 tsk vanilliesukker
2 spsk smeltet fedtstof Fri/smør
Flormelis eller smeltet chokolade til glasur diverse krymmel til pynt

INGREDIENSER Opskrift II ca 24 stk

250 g mel

200 g sukker
4 æg
4 tsk vanilliesukker
1 tsk bagepulver
200 g smeltet fedstof Økologisk smørbar/smør

Flormelis eller smeltet chokolade til glasur, diverse krymmel til pynt

FREMGANGSMÅDE

  • Pisk æg, sukker og vaniliesukker
  • Hæld fedstof i
  • Bland mel og bagepulver og bland i massen (plus mælk/vand for opskrift I)
  • Rør godt
  • Varm doughnut panden og smør med fedtstof (jeg bruger silicone pensen)
  • Jeg hældte dejen i en sprøjtepose for bedre at kunne fordele den i hullerne, men frysepose med afklippet hjørne kan også bruges
  • Fyld hver doughnut hul til kanten
  • Luk doughnut jernet og bag til jernet lyser grønt
  • Bland glasur, hvis det er cacaoglasur opløser jeg først et par spsk cacaopulver i kogende vand inden jeg blander flormelis is. Bland med vand til den er flydenden, men ikke for tynd.
  • Jeg havde glasur i en skål og dyppede den ene side af doughnuts i, men ellers kan det smøres på med en kniv  

dej

mini doughnuts

cihiki2

SaveSave

SaveSave

8 kommentarer til “Mini doughnuts

  1. Hej.
    Hvis nu man ikke er den heldige ejer af sådan et fint Donut jern, tror du så ikke at man godt kan stege dem i Rapsolie istedet.
    mvh Line

  2. Jeg har lige rørt dej nr 2 sammen, men den er MEGET tyk? Kan det virkelig passe, der ikke skal anden “væske” i end æg og fedtstof? Jeg har rørt mælk i nu, for det andet var uhåndterbar.

    1. Ja, men smøret skal selvfølgelig være smeltet….opskriften er brugt i mange år, og rigtig mange er glade for den.
      Opskriften er nøje afstemt og de fyldes der til kanten hæver de op og bliver helt runde. Man kan evt vende dem undervejs. Det er en meget lækker opskrift som også kan bruges til pop cakes.

    2. Ja, men smøret skal selvfølgelig være smeltet….opskriften er brugt i mange år, og rigtig mange er glade for den.
      Opskriften er nøje afstemt og de fyldes der til kanten hæver de op og bliver helt runde. Man kan evt vende dem undervejs. Det er en meget lækker opskrift som også kan bruges til pop cakes.

    1. Beklager forsinket svar…det er jo små dougnuths der passer i tefal maskinen, men man kan også bruge andre former og fylde dem op til kanten

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *