Hurtig let og smagfuld vegetarret med røde linser, kikærter og masser af grøntsager
Jeg har fik en Masterchef udfordring af min dreng i går, og er rimelig godt tilfreds med hvad jeg fik bikset sammen i dag. Min dreng var ved en fejl kommet til at åbne en dåse flåede tomater OG en dåse kikærter, da han ville åbne en dåse kidneybønner for at lave en snack til sig selv med salt kogte kidneybønner. Han gav mig derfor en Masterchef udfordring, at finde på en ret hvor jeg skulle bruge kikærter og flåede tomater (vi går ikke ind for madspild herhjemme).
Jeg tænkte først på pasta og noget tomatsauce + en salat med kikærter, men så kom vores gode sommerhus nabo med det perfekte forslag; noget indisk…..selvfølgelig!! helt perfekt tænkte jeg, for jeg vidste der stod en pose røde linser her i vores sommerhus. Så jeg improviserede med hvad vi havde i køleskabet og på krydderihylden. Resultatet er blevet rigtig godt, smagfuldt og let og sundt. Man kan jo sagtens vælge nogle andre grøntsager og andre krydderier, men jeg brugte hvad vi havde.
Server retten på ris.
OPSKRIFT – Røde linser med grøntsager
INGREDIENSER
2 tsk karry
2 tsk paprika
1 helfed hvidløg eller 2-3 alm fed
1 løg, skåret i 4 stykker (jeg brugte et helt friskt rødløg)
4 tomater hakket
1 rød snack peber eller alm rød peber
1 dåse flåede tomater
1 dåse kikærter
200 g vaskede røde linser
5 dl grøntsagsbouillon
250 g friske grønne bønner
Et bundt frisk koriander
FREMGANGSMÅDE
- Rens/vask de røde linser så de er klar
- Rist kommen forsigtigt på en pande til det dufter lidt nøddeagtigt
- Hæld karry og paprika på panden og rist kort og sluk for panden
- Blend krydderier i en lille krydderiblender(hakker til stavblender) og hæld tilbage i panden
- Hak hvidløg og løg i mini hakkeren
- Skær rød peber i stykker
- Varm olie i gryde eller sauterpande
- Svits løg og hvidløg og peber, derefter tilsæt krydderierne og til sidste tomaterne
- Tilsæt flåede tomater
- Tilsæt 5 dl grøntsags boullion og lad det koge
- Tilsæt de rensede røde linser
- Lad det koge lidt
- Rens og hak et bund frisk koriander
- Vask og rens bønner, skær enderne af og del dem i 3
- Rens os del blomkålshovedet i små buketter
- Tilsæt blomkål og bønner og halvdelen af korianderen og lad set simre 15-20 min
- Kog ris, er det hvide jasmin ris skal de kun have ca 15 min
- Smag retten til med salt og peber
- Drys med den anden halvdel af koriander og server på ris